Om Sdr. Nissum Sogn
Sdr. Nissum Sogn grænser op til Husby- og Staby Sogne.
Fjand og Thorsminde er en del af sognet.
Parti fra Sdr. Nissum set fra øst, ca. 1905-1910.
Fra venstre ses det gamle Andelsmejeri, Brugsen og kirken.
I højre side: Til venstre for det hvide hus: Forsamlingshuset med den lave gavl og bagerst Per Kirks gård (Pe’ Kjærk).
Andelsmejeriet i Sønder Nissum er opført i 1803.
Før den tid var der et privatmejeri i Sønder Nissum (Smedevej 17). Anders Børgesen købte denne ejendom med et mejeri i 1898-99. Til mejeriet hørte også et mælkeudsalg.
Resterne af mælkekarrene kunne stadigvæk ses i kælderen omkring 1920’erne, ligesom hylderne til mælkeudsalget over kælderen også var delvis intakte.
Senere blev mælkekarrene muret til, hvorefter det blev til et almindeligt kælderrum.
Herregården Ustrup lavede deres eget mejeri i 1846.
I Fjand har ligget en hovedgård, Fjandhus, der skal have været ejet af Esge Frost, hvis datter Sophie bragte den til sin mand Bo Høg, som nævnes i 1367.
Ifølge et sagn skal der på Fjandø have ligget en kirke eller et kapel, Kabbel Kirke, men eventuelle rester er for længst forsvundet.
Indbyggertal
1801: 526
1850: 657
1901: 771
1925: 870
2021: 777
Indbyggere i Sdr. Nissum by i 2018: 222
I 2020 incl. Thorsminde: 575
I 1925 var der 70 fiskere i Sdr. Nissum sogn, heraf 50 erhvervsfiskere. De ejede 75 fartøjer, hvoraf de 12 var med motor. Værdien af fangsten udgjorde 71.000 kr.